Et typisk forløb…

Når du som pårørende står overfor et dødsfald, kan det virke som en meget uoverskuelig opgave.

Nogle pårørende ønsker selv at tage hånd om alt det praktiske, mens andre ikke kan overskue forløbet.

Vi er behjælpelige i begge situationer.

Nedenfor har vi skitseret et typisk forløb, som kan hjælpe til at overskueliggøre den proces der foreligger.

Vi er naturligvis altid klar til at afklare de spørgsmål der måtte være.

Forløbet i detaljer

  • Dødsfald, hvad gør jeg

    Er dødsfald forventet sket i hjemmet, kontakt egen læge, lægevagten eller hjemmeplejen.

    Lægen kan efter 6 timer udfærdige en dødsattest.

    Når læge har udfærdiget dødsattesten må vi afhente afdøde.

    Er dødsfaldet sket på hospital, hospice eller plejehjem, kontakt vores servicetelefon 70 22 24 46 eller anmeld dødsfald her på siden.

    Er dødsfaldet pludseligt og ikke forventet, ring alarmcentralen 112.
    Herefter vil man i samråd med fagfolk kunne  rådføre sig om hvorvidt afdøde skal overføres til kapel, retsmedicinsk institut eller andet.
    Uanset hvilken situation det måtte være være er vi klar til at rådgive og guide dig igennem forløbet.
  • Få overblikket

    Vi hjælper dig med at få overblikket – kontakt vores servicetelefon 70 22 24 46

    Vi rådgiver og hjælper dig igennem de ting der skal tages stilling til.
    Du vælger selv hvad du ønsker at tage dig af og hvad vi skal sørge for.
    Samtidig opstiller vi en økonomisk oversigt over udgifter og tilskudsmuligheder.
  • Dokumentation

    Find følgende papirer frem
    Dåbs- eller navneattest for afdøde

    – Evt. vielsesattest
    – Evt. separations- eller skilsmissepapirer
    – Gerne sygesikringsbevis eller CPR-bevis

  • Dokumenthåndtering og koordinering

    Vi kan være behjælpelig med at udfylde, sende og få samtlige myndighedsgodkendelser.
    Koordinering med præst, kirke, kapel, kirkegård, krematorium m.fl. såfremt det ønskes.
    Vi hjælper også med begravelseshjælp hvis det måtte ønskes.
    Der kan gå op til ca. 4 uger før du hører fra skifteretten, som automatisk indkalder til et møde.
  • Værd at huske

    Afmelding af forsikring, aviser,  telefon, facebook, foreninger, opsigelse/ændring af lejemål mv.
    Kontakt til offentlige kontorer for ændring af pension, boligsikring skat  m.v.
    Alle afdødes konti mv. bliver automatisk spærret umiddelbart efter dødsanmeldelse bliver offentligt registreret.

Et dødsfald er altid et kompliceret forløb

Vi sørger for den rette vejledning og støtte…

Har du spørgsmål omkring bisættelse eller begravelse ?  – kontakt os 70 22 24 46 eller send os en mail.